Ditte Lykke Ingemann

Guide til London

Jeg tilbragte for nylig 5 dage i London med min mand og mine bedste venner, og det var sådan en fed og sjov tur. Faktisk den bedste tur jeg har har til London, så derfor har jeg samlet nogle af mine tips i bunden af dette indlæg. London byder jo på så mange spændende spisesteder, caféer, barer og ikke mindst markeder, og jeg er absolut ingen London-ekspert, men måske kan mine anbefalinger bruges næste gang du befinder dig i London.

Vi valgte at tage en dag til Brighton, som ligger en time med tog syd for London – altså helt ned til kysten, hvilket også betyder, at det er en badeby, og om sommeren fungerer som turistmål. Det kan på det varmeste anbefales at tage en dag eller to til Brighton – sikke en hyggelig by. I Brighton spiste vi på en ny restaurant, Silo, som jeg bliver nødt til at omtale og rose, da den er bygget op om et fantastisk koncept, nemlig zero waste. Restauranten er designet til ikke at producere affald, og genbruge alle spiselige rester ved hjælp af deres store kompostmaskine, som også har en plads inde i restauranten. Det er tænkt ned i de mindste detajler og alt er fuldstændig gennemført…. og så er maden FANTASTISK.

Borough Market: Dette marked er et must, hvis man er i London og er til madmarkeder. Borough Market er stort og der findes alverdens lækkerier, caféer, specialiteter, bagværk og god kaffe.

Maltby Street Market: Dette var mit første besøg på Maltby Street Market, men bestemt ikke mit sidste. Markedet er en lang smal gade med små mad-boder, og det ene er mere lækkert end det andet, så det kan være utrolig svært at vælge. Maltby Street Market er perfekt til frokost.

Pho: Efter en lang og kold dag endte vi tilfældigt på Pho, som viste sig at være glimrende vietnamesisk mad. Jeg fik den bedste grønne mango salat, som jeg stadig drømmer om. Pho kan bestemt anbefales, enten til frokost eller aftensmad.

LabOrganic: Lille juicebar i Covent Garden – i den dyre ende, men de har et godt udvalg af grønne juice og smoothies.

Wahaca: Jeg elsker mexi food og jeg elsker Wahaca. Jeg har besøgt to forskellige Wahaca’s, men de findes rundt om i London. Der er en dejlig afslappet stemning, gode drinks og rigtig dejlig mad. Derudover har Wahaca fokus på bæredygtighed, som naturligvis spiller ind når jeg vælger restauranter.

Jamie’s Italian: Ja, jeg er altså stor fan af Jamie – indrømmet! Vi endte på Jamie’s Italian ved et tilfælde og jeg må altså indrømme, at vi havde en hyggelig aften og maden var også i top. Der er rigtig mange muligheder for spise sundt og bæredygtigt på Jamie’s restauranter.

herman ze german: Hvis du er til hot dogs, så kan dette sted anbefales – de har mange spændende ting på menuen – gode pølser… og en “no carbs menu” – what’s not to like :-)

Tap Coffee: Rigtig god kaffe og rigtig hyggeligt sted!

Silo: Hvis du kommer til Brighton, så kan jeg anbefale Silo – virkelig et fedt sted med den bedste mad og et zero waste koncept. Douglas McMaster, som står bag Silo, er en utrolig dygtig kok, som kan trylle de bedste retter frem. Jeg vil anbefale at besøge Silo, både for madens skyld, men også for at opleve en restaurant som producerer zero waste.

The post Guide til London appeared first on The Food Club.

  • Love
  • Save
    140 loves 36 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...