Virkeligheden vinder

Armen, for helvede da! Lige som jeg var begyndt at få liv i bloggen igen, så blev vi herhjemme atter udfordret på vores tid. Min mand har igen fået nyt job. Eller dvs. hans job er næsten det samme, men han er blot steget et par grader. Jeg er stolt af ham og glad på hans vegne, det skal der ikke herske nogen tvivl om! Det betyder dog også at han er endnu mindre hjemme end før (68-70 timer om ugen), og at jeg dermed står meget alene med hus, hundehvalp og unger, og det er altså noget der kræver tid, hvis man vil gøre det ordentligt. Og det vil jeg.
Mine drenge skal undvære deres far nok timer om ugen. Det giver ingen mening for mig, at de også skal undvære deres mors nærvær, fordi jeg skal passe noget så ligegyldigt (ja, undskyld) som en blog. Derfor er bloggen altså i øjeblikket ret nedprioriteret. Fokus forbliver på virkeligheden, øjeblikket, hverdagen og det nære. Livet leves.
Jeg knipser stadig masser af billeder og laver masser af lækker mad, nørkler med små krea-projekter og dimser rundt herhjemme, så når tiden er til det om formiddagene hvor børnene er væk kommer der nok et indlæg hist og her. Ugebilleder er der også masser af på memorykortet.
Udesæsonen er for alvor gået igang her i det sydtyske og det er så lækkert og tiltrængt. Jeg har aldrig været et vintermenneske, så når lyset kommer tilbage og solen begynder at varme, så er der dømt ren boblende lykke for mit vedkommende. Vi nyder eftermiddagene i haven, går lange ture med hunden, spiser frokost på terrassen og igår trak drengene i korte bukser for første gang og termometeret viste 23 grader. Ellie hvalpen vokser som jeg ved ikke hvad og vores to nye kaniner er ved at falde til hos os. Ja, dyr og unger har det herligt!