Ellen Bisgaard

Hvem er smukkest i landet her ?



Jeg bliver indimellem træt, træt af debatten om for tyde modeller, af mediernes ansvar og at det er samfundets skyld at vi kvinder skal se smukke ud og leve op til alle mulige krav. Det er muligt, men vi har da også et ansvar selv. Hvad sker der lige for vores små døtre som konstant puttes i yndigt tøj, med ørenringe og neglelak og derefter foreviges på diverse sociale medier, og hvor der så kommer 75 kommentarer om Smuksak, smukke tøs, smukke, skønne osv osv... Hvad sker der lige for vores teenage døtre der retoucherer røde pletter, bleg hud og går i løst tøj og som får smuksak kommentarerne når det der vises frem egentlig er skønne øjeblikke i venners lag, hvor de føler sig godt tilpas og ikke behøver se- men så alligevel konstant vurderes på udseende..
Og vurderingerne både som små og store piger kommer fra kvinder- og når det så fortsætter med smukkommentarerne som voksen, ja hvad er det så man signalerer at der er vigtigt.. Hvordan skulle pigerne lære at de er noget værd når ingen roser dem for deres indre værdier som venner, gode kammerater, elskelige væsener, kloge, adrætte, smarte, succesfulde, venlige, rolige, ildsjæle, kreative, iværksættere og alt det andet disse piger og kvinder er. HVOR bliver de roser af? Jeg får kvalme af det andet- der er så meget overflade, det er så meget glittet facade.. og det fortsætter i hjemmet, i familielivet og på arbejdet og hele vejen rundt... Så stop dog jer selv- find på noget værdifuldt at rose dine børn og veninders børn for- noget der gør at de føler sig noget værd når det yndige er væk og livet giver modgang-
PS: Det her indlæg har jeg kogt på indeni rigtig længe... og jeg kan mærke at jeg et stykke tid har bremset mig selv og ændret på mine kommentarer hist og pist i retning af ikke at skrive "smuksak" men arbejde med det andet... det er bare sværere at rose på den måde... men hvis kun det smukke i livet er værd at bemærke så er det hel sgu for fattigt...
Og så vil jeg sende en tak til min mor for at have givet mig mine værdier- jeg fik lov at få taget studenterbilleder i krøllet bluse og uden BH uden at det var med bevidst vilje- bagefter sagde hun dog lidt om at jeg godt kunne have strøget blusen før jeg gik til fotografen dengang i 1987- men jeg gad ikke det der opstillede foto-noget- så det skulle overstås.. og hold da fast jeg har sikkert set fjoget ud mange gange siden- men ved du hvad- jeg har moret mig, både ædru og fuld og været ligeglad fordi jeg ikke bekymrede mig ret meget...
Så jeg prøver at lære mine piger at sige PYT- at fokusere på det vigtige, at det er bedre at børste tænder end at rede hår!
Fortsat god fredag ;-)
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...