Fra et hjem med melkværn
Nogen er fra et hjem med klaver (mig, for eksempel). Som barn spillede jeg klaver – først godt hjulpet på vej af min mor, derefter af VIRkelig gusten musiklærer på folkeskolen, der var meget glad for små piger med langt hår. Men han lærte mig da at spille klaver (som jeg sidenhen har glemt), så det var da altid noget.
Andre (som fx reptilerne) er ikke fra et hjem med klaver. Og bliver det formentlig heller aldrig, eftersom ingen af os voksne spiller. Mon HDD's (ubrugte) saxofon tæller bare lidt? Til gengæld er de nu fra et hjem med melkværn. Og mens sådan en måske ikke umiddelbart tyder på, at man kommer fra et velstillet hjem med kulturelle interesser (ordbogens definition af klaver-ordsproget), så tyder det alt andet lige på, at nogen i familien interesserer sig for at bage. Hvilket i min optik ikke kan være helt skidt.
Her er den jo, den bette kværn. Som jeg kan mærke, at jeg kommer til at blive ret så gode venner med ...
Som jeg kort har været inde på i et tidligere indlæg, så fik jeg en melkværn i julegave. Af HDD. Dén havde jeg ikke lige set komme, og selv om jeg elsker anderledes gaver – og dem er han god til at give – skulle jeg lige bruge et par dage på at vurdere, om den (uforholdsmæssigt dyre) maskine skulle blive i hjemmet eller konverteres til et par langskaftede støvler og en ny cardigan (som man, modsat melkværnen, intuitivt ved, hvad man skal bruge til). Det blev imidlertid melkværnen, der vandt – om end den blev byttet til en pænere, kraftigere model (som HDD oprindeligt ville have givet mig, men da han købte den, var den ikke på lager hos økodøko-forhandler. Det var den imidlertid kommet i mellemtiden). Og som med de fleste gaver fra HDD, har den vist sig at være en gave, der sidder lige i skabet, so to speak. Ikke nok med, at den er sjov at bruge (jeg kræver ikke så meget: Hæld korn i tragten, tryk på knappen, og voila! Friskkværnet mel! Det ER da fantastisk!), så har den også fået mig til at genoptage min bage-interesse, som det er alt for længe siden, jeg har fået gjort noget ved.
Siden nytår har jeg således bagt:
Vi kan altså konstatere, at melkværnen har fået mig til at bage mere. Allerede dér vinder den på point. Dernæst har jeg konstateret, at friskkværnet mel dufter sindssygt godt. Af sol og sommer og … sjovt nok … korn. Så man kan ikke undgå at blive lidt glad i låget, når man står der og kværner. Eller … når maskinen står og kværner. For den er heldigvis elektrisk. Ellers tror jeg, min begejstring kunne ligge på et temmelig lille sted.
Jeg har mange flere brød og kager på tapetet i den kommende tid (første projekt er endnu mere rugbrød. Der skal jo bruges af surdejen), men før jeg kan gå i gang med at eksperimentere for alvor, skal jeg have investeret i noget så first world-agtigt som en fin melsigte, så det er muligt at bage brød- og kagetyper, der er mere fine i det. Selv om det er lækkert, ER det jo ikke alting, der behøver at være fuldkorn.
Og nåja - så mangler jeg snart korn. Har kig på en gård på Sjællands Odde, der forhandler div. korntyper, men var det lidt tættere på Nordsjælland, ville det ikke gøre noget. Eneste krav er, at det skal være økologisk, så er der nogen, der ligger inde med de vises sten, så byd gerne ind. (I øvrigt ved jeg godt, at jeg bare kan bestille korn fra Aurion, men det bliver for dyrt i længden. Jeg vil hellere handle direkte hos dem, der dyrker kornet).
Som jeg kort har været inde på i et tidligere indlæg, så fik jeg en melkværn i julegave. Af HDD. Dén havde jeg ikke lige set komme, og selv om jeg elsker anderledes gaver – og dem er han god til at give – skulle jeg lige bruge et par dage på at vurdere, om den (uforholdsmæssigt dyre) maskine skulle blive i hjemmet eller konverteres til et par langskaftede støvler og en ny cardigan (som man, modsat melkværnen, intuitivt ved, hvad man skal bruge til). Det blev imidlertid melkværnen, der vandt – om end den blev byttet til en pænere, kraftigere model (som HDD oprindeligt ville have givet mig, men da han købte den, var den ikke på lager hos økodøko-forhandler. Det var den imidlertid kommet i mellemtiden). Og som med de fleste gaver fra HDD, har den vist sig at være en gave, der sidder lige i skabet, so to speak. Ikke nok med, at den er sjov at bruge (jeg kræver ikke så meget: Hæld korn i tragten, tryk på knappen, og voila! Friskkværnet mel! Det ER da fantastisk!), så har den også fået mig til at genoptage min bage-interesse, som det er alt for længe siden, jeg har fået gjort noget ved.
Siden nytår har jeg således bagt:
- Et grydebrød udelukkende af (usigtet) friskkværnet ølandshvede (pt. de eneste korn, jeg har. Skal snart svinge omkring en kornpusher), som blev lækkert og luftigt, men meget groft. Og temmelig mørkt pga. alle kim- og skaldelene
- En omgang rugbrød, der mislykkedes (de smagte glimrende, men blev for klæge)
- Et pull apart-brød med æble, kanel og marcipan (af let sigtet mel). Nok lidt mere brødagtigt, end det ville have været, hvis jeg havde brugt almindeligt, fint hvedemel, men det synes jeg ikke, gjorde noget
- Chapati med friskkværnet, usigtet mel, og kikærtemel (som jeg havde i forvejen. Men når jeg løber tør, skal det laves på melkværnen)
- Endnu en omgang rugbrød efter min (bageglade) fars tilrettede opskrift, som blev virkelig lækre, om end der stadig er plads til en smule forbedring. Fx bedre smøring af formen, så brødene ikke hænger fast, for starters …
Vi kan altså konstatere, at melkværnen har fået mig til at bage mere. Allerede dér vinder den på point. Dernæst har jeg konstateret, at friskkværnet mel dufter sindssygt godt. Af sol og sommer og … sjovt nok … korn. Så man kan ikke undgå at blive lidt glad i låget, når man står der og kværner. Eller … når maskinen står og kværner. For den er heldigvis elektrisk. Ellers tror jeg, min begejstring kunne ligge på et temmelig lille sted.
Jeg har mange flere brød og kager på tapetet i den kommende tid (første projekt er endnu mere rugbrød. Der skal jo bruges af surdejen), men før jeg kan gå i gang med at eksperimentere for alvor, skal jeg have investeret i noget så first world-agtigt som en fin melsigte, så det er muligt at bage brød- og kagetyper, der er mere fine i det. Selv om det er lækkert, ER det jo ikke alting, der behøver at være fuldkorn.
Og nåja - så mangler jeg snart korn. Har kig på en gård på Sjællands Odde, der forhandler div. korntyper, men var det lidt tættere på Nordsjælland, ville det ikke gøre noget. Eneste krav er, at det skal være økologisk, så er der nogen, der ligger inde med de vises sten, så byd gerne ind. (I øvrigt ved jeg godt, at jeg bare kan bestille korn fra Aurion, men det bliver for dyrt i længden. Jeg vil hellere handle direkte hos dem, der dyrker kornet).
More posts from Øglemor
