Ej men altså, nu igen?

Endnu engang skal jeg ud og proklamere at jeg ikke er perfekt. Faktisk burde dette indlæg hedde Perfekt#3, idet vi både har været forbi både #2 og #1.

Forleden sad jeg og snakkede med nogle veninder, og vi kom ind på pandekager. Hvorpå jeg glad meddelte at vi fik pandekager til aftensmad – om ikke hver søndag – så meget tit.

Pandekager eller vafler. Eller æbleskiver. Eller marmelademadder. I bedste Marmelade-Amalie-stil.

Efter devisen: søndage er grå og dødsyge, og i morgen er det mandag, derfor kan vi ligeså godt spise pandekager for at hygge lidt!

…

De stirrede på mig som om jeg lige var landet.

“Pandekager med kød i, ikke? Ligesom i Frankrig?” Kom det mistroisk.

“Nej” sagde jeg. “Pandekager med nutella, marmelade, sukker, sirup, is, hvad vi nu har lyst til. Ingen kød, ingen grøntsager”

For vi har naturligvis fået både kød og grøntsager til vores søndagsfrokost.

“Søde pandekager” sagde den ene langsomt “og ingen anden sund aftensmad?”

Jeg nikkede “jeps – søde pandekager i tusindvis og ingen anden aftensmad”

I har set dette billede før, men I tager nok ikke skade af at se det igen. Man tager ikke skade af at gentage pandekager!

Der var stille lidt.

Og så blev der jublet.

Uhæmmet.

Intet mindre.

Ikke af glæde over at mine børn er vildt heldige med deres søndagsaftensmåltider. Næ nej, men derimod over at jeg slet ikke var så perfekt som de troede.

Suk.