Mine børn går kun i hjemmesyet bukser

Ja det er sandt! Jeg tror ikke jeg har købt et par bukser til Anker i over 2 år! Jeg har syet dem selv og jeg har hygget mig med det! Jeg elsker at sy og jeg har slappet af med det, men pludselig er det vendt og blevet til en pligt! Jeg fik købt en hel bunke stof (udover alt det jeg har på lager), nu skulle der syes sommertøj! Men jeg må kaste håndklædet i ringen og sige det bliver der ikke noget af denne sommer.
Hovedpine og svimmelhed sendte mig en tur til lægen og her var beskeden klar: det der ambitions niveau skal sænkes!
Bukser til ungerne, det er da det vi har H&M til!
Så jeg har været ude og købe bukser til Anker, tilmed hans første par jeans!

Hoved er stadig fyldt med ideer til alt det jeg ville have syet til sommeren og smidt på bloggen her i boys month!
Men når kroppen siger fra ved jeg af bitter erfaring at jeg skal stoppe op.
Vores lille familie har gennemgået mange forandringer det sidste års tid. Min mand har haft meget travlt og ikke været så meget hjemme!
I november blev vi en familie på 4, men det var med en lidt hektisk begyndelse.
Jeg må bare sande at jeg lige nu ikke kan alt det jeg gerne vil og helt ærligt så går det nok også at bukserne ikke er hjemmesyet, at kagen er købt, at aftensmaden nogle dage bliver bestilt på justeat og baby får et købe glas mad!
Hvorfor deler jeg det her, der for mig er meget personligt?
Fordi jeg ikke ønsker at min blog kun skal være et glansbillede, der i sidste ende kan give andre mødre for høje ambitions niveauer. Jeg følger lige som så mange andre med på de sociale medier og her kan man altså virkelig få mindreværds komplekser!
En dag var der en veninde der sagde til mig, at vi vel nok var aktive med vores børn og hun fik helt dårlig samvittighed over at de ikke lavede så meget!
Det byggede hun ud fra billeder jeg smed på fb! En cykeltur til stranden (10 min fra vores hjem) for at kaste sten i vandet og bagefter spise en is! De to billeder gjorde at hun følte vi levede et mere aktivt familieliv! Det var 2 timer ud af en hel weekend, hvor vi altså også tullede rundt i nattøj, aktiverede knægten med tegnefilm og hvad der ellers sker i helt almindelige familier.
Jeg sidder også nogle gange og føler mig utilstrækkelig når jeg læser blogs og følger med på IG.
Hvordan kan andre sy så meget, bo så ryddeligt, have så artige børn, lave så meget lækkert mad etc...
Her prøver jeg at huske på at det er jo kun brudstykker at et liv jeg får lov at følge med i.
Fx. Postede jeg en dag dette billede på ig:

Nye hjemmesyet bukser i et pænt og ryddeligt hjem!
Øh nej... Faktisk så sofabordet sådan her ud:

Total kaos, men hvis jeg først skal rydde op og gøre rent, så vil der aldrig være tid til at sy og mange andre ting.
Så her er bagsiden af mit glansbillede altså.
Stikket bliver hevet ud og ambitionsniveauet sænket!
Om der bliver syet efterårstøj ved jeg ikke, jeg vil helt vildt gerne, men hvis overskuddet ikke er der, må jeg jo bare endnu en tur i H&M.
Nu trykker jeg udgiv, shit så kan I alle læse at jeg ikke er perfekt;)