Lykke-mad - gluten, laktose og ægge-fri

lykke-mad.blogspot.dk · Mar 31, 2014

Verdens bedste glutenfrie brød - "Grydebrødet"


Jeg har altid elsket original udgaven af "Verdens bedste brød" fra www.kvalimad.dk - og nu er det også lykkedes mig at lave et glutenfrit et af slagsen. Så kan slet ikke få armene ned her til aften. Det ikke bare minder om brød - men det både smager, dufter og føltes også som RIGTIG brød!!

Ingredienser:
5 dl vand Gær svarende til 2 ærter
1 spsk. FiberHusk
450-500 g glutenfri mel (jeg brugte Orange Finax som både er laktose -og gluten-fri) 2 tsk. Havsalt Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 250 ° C

Hæld vand, gær og fiber Husk i en skål og rør et par minutter, hvorefter blandingen skal stå yderligere et par minutter til den er tyknet pga. FiberHusk. Tilsæt herefter salt og ca. halvdelen af melet og rør det godt igennem. Herefter tilsættes resten af melet gradvist, husk at kontrollerer at dejen ikke bliver for fast, da det vil resultere i at den ikke vil hæve ordentligt, og du dermed ikke vil få den ciabatta-agtige struktur i brødet som "Verdens bedste brød" jo er kendt for. Den skal være lige præcis så tyk at den stadig løber langsomt og tykt ud af skålen hvis du ville hælde den ud. For at gøre dejen så elastisk som muligt, anbefales det at røre dejen på maskine i 15 minutter.

Dejen stilles nu ved stuetemperatur i mindst 12 timer til hævning.
Efter 12 timer er dejen er nu hævet meget og fyldt med store huller. Læg et stykke bagepapir ud på bordet og drys det godt med mel. Dejen hældes nu ud på bagepapiret og foldes to gange (først den ene side 1/3 ind over og så den anden side 1/3 ind over igen).
Dej-kuglen drysses nu med mel, så den ikke klistrer og dermed ikke hænger fast i gryden. Det er vigtigt at gryden IKKE smøres før brødet kommer i.
Dejen skal nu efterhæve lunt i minimum 2 timer tildækket af et viskestykke.
Det er vigtigt at gryden er gennemvarmet når brødet kommer i, så stil derfor gryden inkl. låg i en 250° C varm ovn.
Dejen hældes nu forsigtigt over i den varme gryde ved hjælp af bagepapiret. Det er her vigtigt at du ikke får trykket for meget luft ud af brødet, da dette vil ødelægge den ciabatta-agtige struktur.
Sørg for at få gryden hurtigt tilbage i ovnen - læg låg på og bag i 30 minutter med låg. Efter de 30 minutter fjernes låget og ovnen skrues ned til 230 ° C og brødet bages yderligere 15 min.
Brødet afkøles på en rist. Skær ikke i brødet før det er godt afkølet, da det ellers vil være meget fugtigt indeni.
Velbekomme!

View original
  • Love
  • Save
    2 loves
    Forgot Password?
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...