Jane Faerber

Små nemme Snickers-stykker

Først og fremmest TAK for jeres massive deltagelse i konkurrencen om at vinde en af mine bøger. Jeg tror, jeg bliver nødt til at trække en ekstra vinder eller to med den interesse! Interessen for at dyste om en plads i Masterchef, var til gengæld ikke overvældende! Er I bange? Hvis I er, skal jeg være den første til at forstå det! Jeg havde nær fået hjertestop, da jeg fik e-mailen med “Masterchef” i emnefeltet, og jeg var død-lettet over, at det var en af jer og ikke mig, der skulle deltage. Men kom nu! Der må være flere dygtige amatørkokke derude!

Men nu til det vigtige: Chokolade! Det er jo fredag! De hjemmelavede Snickers, som vi allesammen kender og elsker, smager jo fuldstændig herligt, men de tager tid at lave. Og hvad nu, hvis man ikke lige har den tid til rådighed? Jamen, så laver man da bare lynhurtige Snickers-stykker! De smager TOTALT meget af Snickers (siger en, der ikke har spist en Snickers i årevis. Jeg kunne tage fejl – bær over med mig her). Men de smager MEGA-godt. Det gør de!

INGREDIENSER
200 g mørk chokolade
1 tsk kokosolie uden smag
1-2 håndfulde salte peanuts

SÅDAN
Smelt chokoladen i vandbad og rør kokosolien heri. Du kan godt udelade kokosolien, men den giver bare lige den der ekstra cremede konsistens. Læg et stykke bagepapir på et fad og fordel peanuts herpå. Hæld nu den smeltede chokolade over og rør det lidt rundt. Lad gerne lidt peanuts stikke op over chokoladen, det ser kun hyggeligt ud.

Sæt i køleskab eller fryser, indtil chokoladen er stivnet. Tag ud, bræk eller skær i rustikke stykker og server. Hvis du er bare en lillesmule som mig, vil du ikke kunne styre chokoladespiseriet her. Så gode er de! Så sørg derfor for, at du har nogle at dele med!

Udover Snickers-stykker har du på dette billede frosne banan-bidder med chokolade og kokos og de hjemmelavede påskeæg.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

  • Love
  • Save
    112 loves 10 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...