Jane Faerber

Svampet græskarkage med flødeostglasur


Skal du bage i weekenden? Så vil jeg anbefale dig at give dig i kast med denne overlækre efterårskage, som får sin svampede konsistens fra græskar og squash, og som har smag af de lækre krydderkager, jeg spiste og elskede som barn.

Opskriften er fra Mæt & Slank med LCHF.

1 KAGE
1 hokkaido græskar
1 dl kokosmælk
skal og saft fra 1 øko-appelsin (gem 1 spsk appelsinsaft til glasuren og lidt skal til pynt)
6 æg
5 spsk Sukrin Gold
100 g smeltet smør
½ fintrevet squash
1½ dl kokosfibre
70 g valnøddekerner malet til mel
1 spsk loppefrøskaller
2 tsk bagepulver
1 spsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk nelliker
1 tsk kardemomme
100 g grofthakkede valnøddekerner

GLASUR
200 g Philadelphiaost
1 spsk SukrinMelis
skal fra 1 øko-citron
1 spsk appelsinsaft

SÅDAN
Opvarm ovnen til 175 grader. Del græskarret i to og fjern kernerne i midten med en ske. Skær det derefter i brede både med skræl, ligesom du ville gøre med en melon. Læg dem på bagepapir og bag dem i ovnen i 35-40 min.

Lad græskarstykkerne afkøle og skær det herefter i tern. Du skal bruge ca. 300 g græskar. Blend det sammen med kokosmælk og appelsinsaft og -skal. Det var puréen.

Opvarm ovnen til 175 grader. Pisk æg med Sukrin Gold. Tilsæt smeltet smør og græskarpuréen og pisk det sammen. Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt rundt. Lad dejen stå og hvile, indtil den samler sig i konsistensen.

Hæld dejen i en stor smurt springform og bag den i den varme ovn i ca. 35-45 minutter, til den er gennembagt.

Rør glasuren sammen og smør den på den afkølede kage. Drys med citronskal og appelsinskal som pynt og server. Velbekomme!

Foto: Columbus Leth

Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

  • Love
  • Save
    125 loves 16 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...