Plat du jour

joseetchris.blogspot.com · Sep 9, 2013

ALT-I-EN-PANDE MED PERLESPELT, PEBERFRUGT, TOMAT OG RUCOLA



Så blev for alvor efterår, og det kalder på varme supper, snurrende gryderetter, kanelfyldte æblekager, te i store krus og hygge under tæpper - jeg glæder mig faktisk allerede! Her til aften serverede jeg en varmende, hyggelig alt-i-en-pande med massere af tomater, peberfrugt, rucola og perlespelt serveret med rigelige mængder friskrevet parmesan. Virkelig enkel, hurtig og velsmagende hverdagsmad, perfekt til sådan en regnvåd septemberdag som i dag - og så endda i allerbedste 'Meatless Monday'-stil, retten er nemlig vegetarisk. Alt-i-en-panden mætter på en super behagelig måde og så vendes peberfrugterne og rucolaen først i til allersidst, så de bevarer friskheden og et godt bid! Inspirationen er hentet hos Smitten Kitchen.
ALT-I-EN-PANDE MED PERLESPELT, PEBERFRUGT, TOMAT OG RUCOLA TIL 4 PERSONER
4 dl perlespelt
7½ dl vand
½ dl hvidvin
1 stort løg
3 fed hvidløg
½ rød chili
750 g tomater, gerne cherry
1 spsk olivenolie Salt, peber og balsamico
2 gule peberfrugter, skåret i tynde skiver
1 dl soltørrede tomater, hakkede
1 bakke rucola, vasket

Parmesan til servering
Skyl perlespelten i vand. Hæld den i en dyb pande eller gryde med låg sammen med vand og hvidvin. Lad det stå i blød mens grøntsagerne ordnes. Pil løget, del det i kvarte og skær det i tynde skiver. Halver hvidløgene og skær dem i tynde skiver. Fjern kernerne i chilien og hak den. Skyl tomaterne og skær dem i mindre stykker, bruger du cherry tomater skal de blot halveres. Hæld alle grøntsagerne og olivenolien i gryden sammen med perlespelten. Tænd for blusset og lad det hele koge op. Skru derefter ned for varmen og lad retten simre under låg i 30 min. - rør i gryden undervejs. Når væsken er kogt ind smages retten til med salt, peber og balsamico. Vend peberfrugt, soltørrede tomater og rucola i retten. Server med massere af friskrevet parmesan.


KNUS, Chris
View original
  • Love
  • Save
    Forgot Password?
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...