Christina Skarø

Ferie, kærlighed og skænderier

Hvem har egenlig sagt, at det var let at holde ferie? Nu hvor 2/3 af ferien er gået, er jeg allerede ved at glæde mig til at skulle tilbage på job. Jeg nyder sommeren. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Jeg er dog ved at være godt træt af konstant at skulle løse konflikter.

Ungerne er inde i en stime af behovstilfredsstillelser, diskussioner og skænderier. Serviceorganet fiser rundt, serverer mælk til nr. 2, vand til nr. 3, fletter hår på nr. 1, leverpostejsmadder til nr. 3, arktivitetsudbyder for nr. 2, løsner 3´s fingre fra 2´s hår, tysser på nr. 1 og 2 fordi de ‘debaterer og drøfter’, puster og putter plaster på 3´s knæ etc. Livet med tre børn er bare benhårdt! Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig det? Jeg havde jo lige planlagt, at jeg skulle være veludhvilet og frisk til jobstart igen i uge 31? HA!

Heldigvis går ikke alle timer ud på at kridte grænse-stregerne op. Mine tre hjertebørn viser skam deres kærlighed og hengivenhed for hinanden. I de stunder trækker jeg mig tilbage og lader mig fylde meget stærke følelser af stolthed, taknemmelighed og ømhed overfor de små mennekser, jeg holder allermest af. Og stjæler mig 10 minutters pause.

  • Love
  • Save
    11 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...