Halløj med dig – er det sådan du ser ud?

Vi har holdt tre ugers tiltrængt pause fra en travl hverdag. Vi har i udpræget grad nydt den sammenhængende tid med vores unger. Det der med at komme helt ned i gear og få afstand til logistik, pressede dage med for lidt tid, har været overvældende rart. Ferien er slut nu og det synes som om, at vi alle har fået ladet op og er klar til at komme i gang med nye klasser, børnehaven og jobs igen.

Selvom at vi ‘bare’ har været hjemme og i sommerhus er der alligevel sket så mange ting. Jeg husker især den første uge som den tid, hvor jeg så nye sider hos børnene. Halløj fister! Hvad er der lige sket med dig? Jeg kan næsten ikke kende dig mere. Man fiser rundt med logistik, job og opgaver, der skal løses i hverdagen. Tiden til fordybelse med børnene kan til tider være ret begrænset, så da vi fik smidt uret, slukket for indkommende mails og diverse telefonen blev der pludselig plads til bare at være til. Og så blev der virkelig trådt til i speedometer-pedalerne på udviklingscyklen.

Alfred har på tre uger rykket sig sprogligt og har lært så meget om meget, hvilket har givet ham den ro og balance, han i foråret virkelig havde brug for. Ida, den følsomme lille pige har suget til sig det første år i skolen og har brugt ferietiden på fordybelse i kreative sysler, skriverier og historiefortælling. Marie den velafbalancerede pige har måtte vi undvære en uge, da hun var med til Gymnaestrada i Finland. Pludselig stor, selvstændig og umådelig modig.

Når vi lander i sådan en tid, hvor vi virkelig bare nyder hinanden, kan vi godt fundere lidt over, hvorfor vi ikke bruger meget mere tid på familielivet? Tiden flyver afsted og ungerne bliver så store – ret så hurtigt. Og det går pludselig op for mig, at det er her i de rolige perioder, at vi for alvor kommer tæt på hinanden. I hverdagene sluger tiden overskydende tid og måske går vi rent faktisk glip af lidt af ungernes liv? Jeg har ikke svaret på det, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at det virkelig handler om at nyde hinanden og bruge alt overskydende tid fornuftigt.

Børnene er i rivende udvikling konstant og jeg føler ind i mellem, at jeg går glip af deres hastige skridt og at jeg så pludselig i en sommerferie på tre uger ser, hvor enorme mængder af nye sider de rummer.