Den voksende lykke

Jeg har haft lyst til at råbe det udover hele København, og jeg har haft lyst til at holde det hemmeligt forevigt. Det er nemlig både så utroligt stort og så inderligt skrøbeligt. Men det er på ingen måder til at skjule, og det er helt-helt i orden: Jeg har inviteret en solid babybule ind i vores liv!

Maven har fået en fin facon og har vokset sig ud af ”er hun tyk eller gravid?”-stadiet, og jeg er snart halvvejs i graviditeten med en lille dreng! Halvvejs på en måde, hvor bukserne ikke længere passer, og hvor daglig chokolade virker som en menneskeret. Jeg dagdrømmer konstant om den dag, vi møder ham. Ham, der sådan har været ønsket og ventet.

Hans navn er godkendt, elsket og allerede taget i brug af familien, og hver dag smugkigger jeg i skuffen med det første tøj i størrelse mit-hjerte-smelter! En lille, blød hue, verdensmindste bodystocking og strømper så små, at man ikke forstå, der findes ti tæer, der kan passe dem.

Jeg er taknemmelig over al den kærlighed, der er omkring mig og i mit liv. De mennesker, der synger, snakker, mavenusser og interesserer sig for lille A. Det hiver mig til himmels. Jeg er taknemmelig for al den eksisterende kærlighed og for den nye kærlighed, der bogstavelig talt bobler i maven. Det er begyndelsen på min og A’s fælles kærlighedshistorie del to.