Linda Østergaard

Øko-anbefaling I: Grøn frisør

Jeg får en del mails og spørgsmål omkring mine øko-favoritshops. Og dem deler jeg gerne ud af! Det er også ved at være længe siden, så i løbet af de næste mange par måneder får bloggen følgeskab af nøje udvalgte øko-nørder og folk med et bankende, grønt hjerte! Jeg håber, I vil tage godt imod den første: Amanda.


Der er grøn te og god samtale i den grønne frisørsalon Goocha Organic på Christianshavn. Det er en forkælelsesoase med økogode lækkerier til toppen fra Kevin Murphy og Ingredién, og hvor frisøren Amanda rutineret svinger saksen og er topkompetent i alle slags hår-forskønnelser. Hun går motiveret til kamp mod min tørre vinter-hårstak og deler glædeligt ud af velprøvede anbefalinger undervejs. Hårvasken (med to slags shampoo, conditioner og hårkur) og hovedbundsmassagen bliver indtaget og nydt i en massagestol, der resulterer i et paradisisk timeout. Det føles som dobbeltnydelse!

Foran spejlet går Amanda all in på at give mig en hverdagsvenlig frisure, der samtidig giver mere fylde. I ledtog med saks og føntørrer bliver der hurtigt pustet liv i mit skandinaviske hår. Amanda kender alt til den type hår, så hun kan nemt fremtrylle et naturligt og fint volumeboost. Et par luksuspift fra Kevin Murphy, og der er vanedannende god virkning på toppen – lige til at copy paste derhjemme!

En tur i frisørstolen hos Amanda er en himmelsendt oplevelse med tehygge, godheder til både kroppen og håret, grønne produkter og en sød og dygtig frisør, der vidste præcis, hvad der var brug for! Derfor er Amanda på min to do-liste hver tredje måned.

Se mere her, book en tid, eller ønsk dig Amandas hårtryllerier i fødselsdagsgave eller forkælelsesgave.

♡ Del gerne dine grønne yndlingssteder- eller personer i kommentarfeltet!


  • Love
  • Save
    5 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...