Line Rømer Poulsen

Favorite Things #20


Aaah kan I mærke det? Efteråret! Det kommer snigende, og selvom det er vemodigt at sige farvel til lyse sommeraftener og pakke sommerkjolerne væk sammen med bikinien, så byder efteråret jo også på en overflod af lækkerhed: Stearinslys i vinduerne, uldne sokker, sweatervejr, gryderetter og æblerov, som jeg var på med mine niecer og nevøer sidste weekend oppe hos min storebror.


Alle æblerne blev slæbt op til æblepresseren, og så var det ellers hårdt manuelt arbejde for at få omdannet hvad der føltes som titusind æbler om til cirka fem deciliter juice. Godt, der var børn, som man kunne sætte til at arbejde.


Og så er det jo også tiden for rigtig efterårsmad, blandt andet min yndlingsopskrift fra Meyers på Chili Con Carne. Jeg skifter kødet ude med revne gulerødder så den bliver vegetarisk, og det smager himmelsk!


Og så er efteråret også tiden for smuk natur og smukt vejr. Aarhus viste sig i hvert fald fra sin yndigste side her i weekenden. Mmm efterår! Nu mangler jeg bare at få gang i strikketøjet, så er vi alvor i efterårsmodus!

  • Love
  • Save
    13 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...