Fem år
November betyder, at man for alvor mærke kulden, og det bliver svært at stå op til de mørke morgenener. Men november er også måneden, hvor jeg for fem år siden satte mig for at starte en blog.
Jeg havde læst en masse streetstyleblogs og et par enkelte modeblogs, inden jeg selv kastede mig over det. Det første år var der ikke vanvittigt mange læsere (men jeg elskede at skrive hvert et indlæg alligevel!). Det der med blogs, havde ligesom ikke slået igennem. Det gjorde det til gengæld året efter. Virksomheder begyndte at få øjnene op for os, og der var events en masse. Jeg elskede virkelig at tage til de arrangementer. For en 18-årig gymnasieelev fra Tårnby, var det jo ret glamouriøst. Og så gik de næste par år jo med at spekulere over, hvordan jeg bedst kunne få foreviget et godt outfit, spise cupcakes og rigtig mange timer foran computeren.
Men i januar 2012 skete der noget. Jeg flyttede hen på en mark for at starte på højskole. Når man går på højskole, gider man ikke bruge tid på at tænke over, hvad man tager på om morgenen, og det virker fjollet at gå rundt i stiletter. Der blev færre outfitbilleder, færre rejser og færre events. På blogfronten var det jo ikke så heldigt, men til gengæld skete der noget med mig. I det virkelige liv. Jeg gik ikke længere i gymnasiet, jeg havde ikke længere sabbatår, jeg havde ikke længere uendelig tid. Så prioriteterne ændrede sig. Det har jo heller aldrig været meningen, at jeg skulle leve af min blog resten af livet.
I dag er jeg det rigtige sted. Selvom jeg brokker mig lidt i ny og næ, så er jeg virkelig glad. Sådan helt ind i maven. Det eneste, der giver mig søvnløse nætter, er min blog. Den er jo ikke, hvad den har været. Men det er jeg jo heller ikke. Jeg bruger ufatteligt meget tid på tænke over, hvad jeg kan skrive indlæg om, og det stresser mig, at jeg ikke har tid hver dag. Men der skal også besvares kommentarer, mails osv osv. Og for at være ærlig, så har jeg nok ikke tid til at drive sådan en blog længere. Måske har jeg heller ikke lyst.. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at stille op til dagens outfit hver dag, og jeg er også blevet lidt nærig om mit privatliv.
Så hvad så nu? Jeg føler jeg er vokset lidt fra konceptet. Ikke fordi jeg er blevet for gammel, jeg er bare blevet en anden. Jeg føler ikke, at jeg passer ind i denne form længere. Eksplosionen af blogs, kommericaliseringen – jeg ved ikke, hvad det er, men jeg synes det er uinspirerende. Jeg læser næsten heller ingen blogs længere. Jeg læser faktisk kun dem, hvor jeg kender personen bag. For at være ærlig er jeg ligeglad med, hvad folk har på, hvor meget de har kysset deres kæreste, eller alt det andet navlepilleri, jeg selv er en del af.
Men jeg har stadig lyst til at skrive. Jeg har lyst til at tage vigtige emner op til diskussion. Og så har jeg måske nogle gange lyst til at tippe om en bog eller et stykke musik. Mindre mig, mere indhold. Lad os se, hvad der kommer til at ske. Tak for de fem år i hvert fald!
