Tusindfryds "Baby I Vente" Tæppe / Svøb - Gratis Strikkeopskrift
Til alle jer der direkte, indirekte eller af fjernere "omveje" har en Baby I Vente, har jeg lavet denne opskrift på et blødt og lækker tæppe / svøb, i en fint og kønsneutralt mønster som jeg håber mange dejlige nye babyer vil få glæde af.
GOD STRIKKELYST
Baby I Vente er strikket i en tråd Tusindfryds Engleuld.
I top, bund og langs begge sider strikkes kanter i retstrik. Indenfor kanterne strikkes i struktur efter mønster.
*Alle pinde startes med at løfte første maske løst af og strikke sidste m dr r.
Skift garnnøgler inde i arbejdet og ikke i kanterne.
Mål:
Ca. 86 x 90 cm, efter vask og liggetørring let udstrakt.
Strikkefasthed:
I mønster på pind 3.5, vasket og tørret, let udstrakt, 27m = 10 cm.
Vejledende Garnforbrug og Pinde:
-300 g/ 6 nøgler Tusindfryds Engleuld
-Rundpind no 3.5 80 eller 100 cm
-eller den pinde str. du skal bruge for at opnå den angivne strikkefasthed.
Forkortelser:
m = maske, r = ret, vr = vrang, M = markør,
p = pind, dr = drejet
Nu skal der strikkes: På pind 3.5 slå, ikke for stramt, 239 m op. Strik 28 p i retstrik, husk* Placer nu 2 markører i arbejdet, en efter pindens første 14 m = højre sidekant og en før pindens sidste 14 m = venstre sidekant. Strik nu efter dette mønster: 1. p = retsiden: Løft første m løst af, strik 13 m r, flyt M, strik *3r 1 vr*, gentag *til* frem til der er 3 m tilbage før næste M, strik disse 3 m r, flyt M, strik 13m r, 1dr r. 2. p = vrangsiden: Løft første m løst af, strik 13 m r, flyt M, strik 1 r, strik *1vr 3 r*, gentag *til* frem til der er 2 m tilbage før næste M, strik disse to 1 vr 1r, flyt M, strik 13m r, 1dr r. Gentag 1. og 2. pind til arbejdet lagt ud og incl. nederste kant måler ca. 85 cm. Slut med 2. p i mønsteret. Strik 27 p retstrik, luk løst af i ret på 28. pind (vrangsiden). Hæft alle ender. Skyl tæppet i en god uldsæbe, lad vandet løbe af og slyng tæppet i en vaskepose ved 800 omdrejninger. Lad tæppet liggetørre let udstrakt på en jævn flade, luft og løft gerne tæppet under tørringen.